Er for dig som gerne vil træne imens du er på barsel med dit barn. Der trænes sammen med max. 7 andre fædre, som også er på barsel. Vi skal lave en kombination af styrketræning, mobilitets og pulstræning.
Holdet foregår hvor der er god plads til, at lave et hjørne med plads til babyer. Hvis nogen babyer sover, kan de gøre det i ro og mag, på bagsiden af bygningen, som man nemt tilgår fra vores hold område.
Holdet er både for dig som tidligere har trænet, og dig som er helt ny. Vi arbejder med øvelser som Squat, Brystpres, Dødløft, Rows, Skulderpres mm. Derudover laver vi små puls sessioner sidst i timen, så kredsløbet også bliver tilgodeset. Der er plads til at sætte sig efter træningen, for at drikke en kop kaffe, snakke og hygge.
Som nybagt forældre spiller dagsformen meget ind. Søvn, kost, væskeindtag mm. Kan alle spille ind på træningen. Derfor tager vi altid en snak om, at sætte baren efter dagsformen, og at det er helt okay, at tingene fra gang til gang føles nemmere eller hårdere end sidst.
Træningen varetages af Casper, som selv er far til 1 datter på 3 år og en søn på 0 år, og som ved hvordan livet med en lille baby er.
Holdet ligger hver tirsdag + torsdag kl. 12.15-13.15 .
Prisen for 10 klip er 800 kr.
Prisen for 20 klip er 1500 kr.
Forløbet gennemføres hvis der er 3 deltagere til hver time.
Hverdagen med en lille nyfødt kan nogle gange være svær at planlægge, og der kan komme ting op, som gør at du ikke kommer afsted. Derfor får du konverteret de gange du ikke kommer, til klippekort som du kan benytte på de alm. hold, hvis ikke du får brugt alle dine klip på de uger du har barsel.
Spørgsmål kan rettes på 20705351 eller mail: casper@funktionelgym.com